Back دخل قابل للتصرف Arabic ব্যবহারযোগ্য ও স্ববিবেচনাধীন আয় Bengali/Bangla Verfügbares Einkommen German Disposable income English Renta familiar disponible Spanish Netosissetulek Estonian درآمد تصرف‌پذیر Persian Käytettävissä oleva tulo Finnish Revenu disponible French Ego a na-atụfu na nke a na-enweta IG

Disponibel indkomst

Gennemsnitlig disponibel indkomst i Danmark.

Disponibel indkomst er den samlede indkomst fratrukket direkte skatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger o.l. Den betegner dermed det beløb, som modtageren selv kan bestemme over.[1] Disponibel indkomst opgøres ofte for personer og husholdninger, men kan også opgøres for andre enheder som eksempelvis selskaber.[2] Ligeledes kan den disponible nationalindkomst for et land beregnes. Denne består af nationalindkomsten fratrukket (netto-)overførsler til udenlandske organisationer, bistand til udviklingslande o.l.[3]

For personer er den disponible indkomst et centralt statistisk begreb, som blandt andet er grundlaget for almindelige analyser af indkomstfordelingen i et samfund. I Danmark beregnes den som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler og private pensionsudbetalinger samt formueindkomst (inklusive lejeværdien af egen bolig for boligejere) og anden personlig indkomst, men fratrukket skat mv., renteudgifter og underholdsbidrag.[4] Den præcise afgrænsning af, hvad der indgår i den disponible indkomst, kan variere fra land til land og for forskellige institutioner.[5][6][7]

Ved at fratrække personlige udgifter til privat forbrug fremkommer den personlige opsparing, altså indkomst, der er tilbage, efter at alt forbrug er betalt.

Den marginale forbrugskvote er den andel af en ændring i den disponible indkomst, der bliver anvendt til forbrug. Hvis den disponible indkomst eksempelvis stiger med 100 kr., og 65 kr. heraf bliver anvendt til at forøge forbruget, er den marginale forbrugskvote 65 %. Da disponibel indkomst definitorisk kun kan anvendes til enten forbrug eller opsparing, er den marginale opsparingskvote altid lig med (1 - den marginale forbrugskvote) og vil i dette eksempel altså være 35 %. Begrebet marginal forbrugskvote spiller en vigtig rolle i forståelsen af virkningen af finanspolitik på den samlede efterspørgsel i en økonomi, idet den indgår som en vigtig bestanddel i finanspolitikkens såkaldte multiplikatoreffekt.

  1. ^ Britannica, The Editors of Encyclopaedia: "disposable income". Encyclopedia Britannica, 5. juni 2015, besøgt 5. april 2023.
  2. ^ Statistikbanken.dk: Tabel NKS3: 2.3 + 2.4.2 Korrigeret disponibel indkomst og faktisk forbrug (supplerende tabel) efter transaktion og sektor. Besøgt 5. april 2023.
  3. ^ Thage, Bent: artiklen "nationalindkomst" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 5. april 2023.
  4. ^ Disponibel indkomst. Danmarks Statistik. Hentet 5/4-2023
  5. ^ "Income Data Quality Issues in the Annual Social and Economic Supplement to the Current Population Survey" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2015-10-14. Hentet 2017-12-07.
  6. ^ Ruser, John; Pilot, Adrienne; Nelson, Charles. "Alternative Measures of Household Income: BEA Personal Income, CPS Money Income, and Beyond" (PDF). U.S. Bureau of Labor Statistics. Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-06-11. Hentet 2013-08-23.
  7. ^ "Research Publications". www.parl.gc.ca. Arkiveret fra originalen 21. august 2007. Hentet 27. maj 2017.

Developed by StudentB